søndag den 8. april 2012

tulipaner, hyacinter og lungeurt

Var lidt i haven i dag inden vi skulle afsted til fødselsdag. Martin var travlt optaget af at sætte drivhus op, og jeg fik fjernet ukrudt, især skvalderkål...

Det var en kølig fornøjelse, men solen skinnede da.

Reklame:
Min søster er også blevet haveblogger. Hendes blog hedder http://www.jette-mitlillegods.blogspot.com/.

Her er lidt billeder fra haven i dag.



Skønne hyacinter.



Perlehyacinter som bare breder sig år for år.


Masser af knopper i mine efterhånden gamle tulipaner købt hos Isabella Smith.



Jeg elsker lungeurt, og har også en enkelt i hvid og en med brogede blade. De må gerne brede sig.


Det skrider frem med drivhuset som er et Uranus på 11,5 kvm fra Bilka.


Så er jeg næsten færdig med at grave græsset væk, og har nu et jomfrueligt bed med masser af plads til nye planter. Skøøøønt... Træstolen skal have en omgang bejdse så den kan holde så længe som muligt.

Det ville være dejligt med godt vejr i morgen. På den anden side så trænger haven rigtig meget til vand. Er det ikke tørt hos jer????

lørdag den 7. april 2012

Drivhuset på vej.....

Det går fremad med projekt drivhus. Vi har jo også hele tiden deadline med konfirmationen d. 6-5.
Martin har fået lagt en masse fliser, så vi kan gå rundt om drivhuset. Nu er fundamentet også støbt, og der er lagt 30x30 fliser i halvforbandt som gulv. I morgen står den på familiefødselsdag, men mandag kan der igen laves noget i haven, så må vi se hvor langt vi kommer.
Jeg har gravet græstørv væk, så nu er der snart sammenhæng mellem 2 af mine bede. Billeder følger senere på det projekt.

Lidt billeder af drivhusforarbejdet..




Her er min kejserkrone som jeg glæder mig til at se springe ud.

onsdag den 28. marts 2012

Hvor blev det gode vejr af????

Det blæser voldsomt her og er noget koldt. Det ser desværre ikke bedre ud de næste dage. Ja, man kan hurtigt blive forvænt.

Jeg fik taget lidt billeder i formiddags da vejret var nogenlunde, men har ikke fået lavet noget i haven.
Jeg fik købt en del god plantejord som skal i de nye bede langs garagen.

Påsken må ellers gerne blive til havesysler, der er jo masser at gå i gang med.


Vårkærminde iblandet lidt perlehyacinter.


Min ny indkøbte kobjælde, jeg købte 2 stks, de er skønne.


Jeg kan ikke huske navnet på denne gule sag, men den er altid en af de første til at springe ud.


Fine grønne skud på gule dagliljer.


Flere perlehyacinter, de breder sig meget, men det gør ikke noget :-)


Primula.


Primula.


Påskeliljer.


Tazetter langs hækken.

søndag den 25. marts 2012

En samling murbrokker

Ja, så blev de grimme udhuse revet ned i dag. Der var hjælp på, og vores søn ville også gerne svinge hammeren.

Her er det så at mit flotte grønne drivhus skal stå når murbrokkerne er kommet væk om en uges tid.
Det gav en masse lys og luft at få revet de grimme bygninger ned.

Nu kan det ikke gå hurtigt nok med at få drivhuset op, så jeg kan komme igang med at indrette det.

Lidt billeder fra store nedrivningsdag.



Her ryger skorstenen.



Kristian i gang med hammeren.



En skøn dag med solskin hele tiden og ingen vind. Fik også luget lidt skvalderkål væk, og plantet nogle forglemmigej.

fredag den 23. marts 2012

Fine forårstulipaner

I dag har det været havevejr. Jeg kunne slet ikke få mig selv til at gå ind igen. Fuglene synger på livet løs og der sker rigtig meget i haven.

Jeg har nogle fine botaniske tulipaner, men ved ikke hvad de hedder. De kommer troligt hvert år og lyser så fint op.




Det første billede er fra i forgårs og de 2 sidste er fra i dag.

Jeg har den skønneste påskeklokke som næsten er helt sort.


Og så har jeg også denne skønhed.


Min lilla kugleprimula er godt på vej. Den hvide er ikke så langt fremme endnu.



Til sidst en af mine 2 kejserkroner jeg satte sidste år. Den er enten gul eller rød :-)


Jeg er sikker på at I alle har nydt dagen, og weekenden ser også god ud. Skøøøøøønt.

søndag den 18. marts 2012

Havevejr er det ikke i dag

Det har regnet det meste af dagen, og ret meget faktisk. Så det er blevet til en hyggedag med hjemmebagte chokoladeboller. Det er børnene vist ret tilfredse med :-)

Jeg var lidt ude i fredags hvor vejret var skønt. Jeg skulle handle lidt, og hvad fandt jeg i Kiwi: Et prydkirsebærtræ til 99,- kr. De havde flere forskellige, men jeg endte med at købe et der hedder Prunus Serrulata " Kanzan "


Indtil videre har jeg sat det i en krukke, men da det kan blive 6-8 mtr, skal det plantes ud senere.

Her er lidt billeder af hvordan det forhåbentlig kommer til at se ud. Billeder lånt fra nettet.





Her lidt flere forårsblomster.





Er der nogen der har haft havevejr i dag??

onsdag den 14. marts 2012

Det summer af liv

derude. Jeg har haft en feriedag og hvilken herlig dag. Vejret blev bedre og bedre, og hunden og jeg nød det i udstrakt grad. Det summer nu i mine krokus, både bier og andre svirrende fluer dykker ned i herlighederne.



De ser da også bare skønne ud.



Snepryd blomstrer også nu, de er bare søde.




Her er hyacinterne ved at vise sig.