torsdag den 29. september 2011

Kan det blive skønnere...

Det er så dejligt at blive velsignet med dette skønne vejr, og så i så mange dage i træk. Det er jo det perfekte havevejr til at dele, plante, og sætte forårsløg.
Jeg skal opereres i min venstre hånd på fredag i næste uge, så jeg har lige lidt der skal graves her i weekenden mens jeg kan endnu.

Der er stadig en del der blomstrer og nu kommer også de skønne efterårsfarver overalt.


Min Graham Thomas har fine knopper og kommer nu med anden blomstring.



Min benved har de fineste frugter. De har ikke åbnet sig endnu, men bladfarverne er også smukke.



Jeg kender ikke sorten, men de er meget mørkerøde. De er ikke helt modne endnu.


Sct. Hansurt.


Anemone Whirlwind købt hos Staudefeen.

mandag den 26. september 2011

Parykbusk og skovbed

Så fik jeg endelig plantet min parykbusk som jeg fik af min søster. Jeg havde før en del iris på dette sted som var infiltreret i græs. De er nu alle gravet op og jeg har delt nogle af knoldene og sat en del igen. De bliver hurtigt til store knolde som har godt af at blive delt. Der er stadig plads til en del andre stauder, men jeg har ikke helt bestemt hvilke. Gode forslag modtages gerne! Hvad passer til farven på min parykbusk??
Græsset til højre skal fjernes, det giver jo nye muligheder.




I mit skovbed havde jeg plantet bunddækket pengebladet fredløs. Det invaderede hele bedet og kvalte alt. Derfor gravede jeg af flere omgange det hele op. Det var hårdt arbejde. Nu er bedet noget bart.  Der er 3 hosta, en nyindkøbt thuja, 2 hvide anemoner Whirlwind, 2 skjolddrager, 1 høstanemone, 4 juleroser, 2 bregner, 1 fjerbusk ( fra min søster) diverse løgplanter, noget bunddække i form af mor og barn, vild kørvel, bjerg løvefod  og en busk jeg ikke kan huske navnet på. Jeg må se hvor meget det fylder næste år og så fylde på efterhånden.




Bedet før oprydning.




Bedet efter oprydning.
Jeg skal have nogle sten lagt bagved det grønne plastik man kan se og så flere bregner til at skjule plastikken.


Her er min fine thuja, den vil jeg prøve at opstamme. Den har 3 stammer.

torsdag den 22. september 2011

Efterårssysler

Jeg havde min søster og svoger på besøg i den forgangne weekend og de har taget både planter fra deres egen have og arbejdstøjet med. Så der blev sat hjortetrøst, fjerbusk, hvid fredløs, hosta og iris. Min søster er jo også rigtig god til at formklippe og beskære, så vi havde den store grensaks fremme og fik opstammet en viburnum, min forsythia, 2 troldhassel og fik også beskåret mit søjleæbletræ. Det var heldigvis dejligt vejr om lørdagen, så vi var igang det meste af dagen.
TUSIND TAK Jette og Bobo.

Her er lidt billeder fra haven .




3 forskellige hortensia, som er ved at iklæde sig efterårsfarver. Jeg fik beskåret min klatrehortensia som var blevet meget stor og skyggede en del for vinduerne.



En dejlig fødselsdagsgave fra min søster og svoger, nemlig en parykbusk som skal plantes ud snart.


En Acer Palmatum Atropurpureum til 50,- kr i Brugsen. Ikke til at stå for og jeg ved lige hvor den skal plantes.



Det er ikke sikkert min forsythia blomstrer så meget næste år med den noget hårde beskæring den fik her. Det skulle jo nok have været gjort i foråret, men den skal nok komme igen. Nu har jeg så fået en masse plads under og ved siden af den som så skal tilplantes.


Min kæmpeverbena bliver ved med at blomstre og den er bare dejlig.






lørdag den 3. september 2011

Tudselilje og andre lækkerier fra haven

Sidste år svigtede min tudselilje, men nu er den sprunget ud og er bare yndig. Dem vil jeg gerne have flere af i andre farver.


Min katost/malva blomstrer endnu. Den er smuk i næsten helt hvid.


Min kæmpeverbena har sået sig selv fra sidste år, det er da dejligt og der kommer flere rundt omkring i bedet kan jeg se.


Denne plante ved jeg ikke hvad er. Den får fine hvide knopper som så bliver til blå blomster. Er der nogen der kender den??



Denne hortensia fik jeg for nylig af naboen fordi de måtte låne vores bad i nogle dage.


Her er lidt solbrud, de blomstrer meget længe når man hele tiden nipper de visne af.


Denne solhat er kæmpestor, og er meget højere end de andre. Ved ikke hvad det er for en.


Min hvide syriske rose står fint.



Til sidst min Limelight som så småt er begyndt at ændre farve til mere rosafarvet.



Alt i alt en skøn dag i haven, hvor jeg har gravet på livet løs for at fjerne min bunddække guldnælde som havde bredt sig ud over det hele og næste kvalt hvad der ellers var i bedet . Når jeg er færdig får i et før og efterbillede.