tirsdag den 19. juni 2012

pæoner og det lange bed

Mine pæoner blev heldigvis ikke slået helt ned af regnen, men jeg skulle lige ryste de store hoveder fri for vand, så de kunne rette sig igen. Der er en del knopper i mine pæoner, så der er masser at glæde sig til.




Denne digitalis er 160 cm høj


Jeg er ved at være rimelig tilfreds med mit lange bed langs hækken. Der er ikke så meget bar jord mere, så jeg er ved at lære det :-)



Dette bed skal kun være i farverne blåt, lilla, rosa og hvidt, og jeg har flyttet de gule blomster der var. Troede jeg da, for en lille allium mollis har sneget sig ind. Den må fluks flyttes.


Masser af knopper i min hvide stjerneskærm i år, og den er blevet meget høj.


Her er min lille stenbeds brudeslør som kommer troligt hver år.



Dette bed er fuldt af erantis, vintergækker, narcisser, tulipaner og krokus om foråret, og se nu hvor 2 hosta og min bronzeblad fuldstændig dækker det hele.


Til sidst min dejlige gule duftende rose i indkørslen, som jeg troede var gået helt ud her i vinters. Den kommer fint, men det er ikke sikkert den blomstrer i år.


Solen har skinnet dejligt her til aften, lad det endelig blive ved.

5 kommentarer:

  1. Godaften Gitte.Hvor er dit lange bed blevet flot.Og sikke nogle smukke pæoner.Mine blomstre også helt vildt.Godt at jeg har sat staudestøtter.Glæder mig til vi ses.Knus din søster Jette

    SvarSlet
  2. Her har det været fint vejr hele dagen. Dit lange bed ser rigtig flot ud nu, det er pænt dækket. Hvad mon pæonerne hedder, det ved du nok ikke, kan jeg tænke mig, siden du ikke har skrevet det.
    Det var godt nok en høj digitalis, hold da op.
    Det kan godt være, at der kommer knopper i din rose senere. Der var også et par stykker af mine, som jeg troede var gået ud, men de kom heldigvis alligevel, men de ser ikke for sunde ud.

    SvarSlet
  3. Det ser rigtig godt ud, dit lange bed - og pæoner er så lækre og jeg kan godt se at der stadig er en mængde knopper i vente :o)

    SvarSlet
  4. Hej Gitte. Hold da op nogle skønne Pæoner du har. Godt de klarede den. Sikke et flot bed du har der, det kan jeg godt forstå, du er stolt af. Uhh jeg har så svært ved at finde ud af det med bede og farver. Bedst som jeg tror, at jeg har styr på det, så går det alligevel galt. Får plantet farver der ikke passer sammen. Nå skidt pyt jeg nyder jo haven ligeså godt alligevel.

    Kh Lise Lotte

    SvarSlet
  5. Ja det er pænt din lange bed! Flotte farvekombinationer - og nogle lækre pæoner. Hvor er den flot den stenbedsbrudeslør!

    SvarSlet