lørdag den 24. august 2013

Og sommeren bliver ved og ved

Hvor er det skønt at sommeren bare kan blive ved og ved.
Om morgenen kan man da godt mærke at det er noget mørkere når man skal op, og aftenerne er lidt kølige og man er ikke så længe derude efter aftensmaden mere.

Men bortset fra at det stadig er meget tørt så er der så meget at glædes over.

Jeg satte en annonce i Gul og Gratis hvor jeg efterlyste fliser 50x25 til en sti. Efter nogle få dage var der bid, så jeg fik alle dem jeg skulle bruge og lidt til for 100 kr.

De er nu lagt ud ovenpå græsset for at se om det er sådan stien skal gå.  Jeg tror det bliver godt, og den store plæne bliver brudt og der bliver sammenhæng mellem de 2 rionetbuer i hver ende af haven.

Her er det oppe fra huset. Det er en tobakspibeplante til højre, som vokser på denne bue.




Nede fra den anden bue ved køkken højbedene. Her vokser der clematis.


Min Limelight er blevet helt ok, og lyser fint op.


Floks står også flot.


Her er det anis isop og dahlia



Anis isop og hvide selvsåede spydverbena


En ukendt Monarda

Jackmanii som nu pryder min troldhassel

Hjortetrøst fra min søster Jette



Hvid fredløs også fra min søster



Perovskia og coreopsis Early Sunrise. En dejlig kombination


Mine kongelys bliver flottere og flottere. De er fantastiske bunddækkere og selvom de er toårige, er de altså først sået i år!


Cosmos Albatross er så fin og ren i farven, og er lige så smuk forfra som bagfra.



Her er min sommerfuglebusk jeg fik af Lisbeth i juni måned. Det er imponerende at den blomstrer så flot.


Til sidst min rose Compassion, som også bare bliver ved og ved.


Håber det gode vejr fortsætter indtil d. 9-9 hvor jeg fylder rundt.

Nyder I også sensommeren?



14 kommentarer:

  1. Det skal nok blive godt med de fliser. Dejligt når det endda kan fåes til næsten foræringspris :-)

    Lidt ekstra arbejde vil det dog give, når kanterne rundt om fliserne skal holdes

    SvarSlet
  2. Hej Gitte

    Ja det har været en fantastisk sommer - men tør -det ville være dejligt med regn en nat gerne 20mm, så planterne har lidt at leve af.

    Men i har måske fået regn? Planterne ser frodige og sunde ud hos dig!

    Din Monarda ligner en frøsået en, Monarda didyma er temmelig variabel!

    Ha en dejlig aften

    SvarSlet
  3. ... om vi gør, nyder-stornyder, elsker sensommeren:) Det bliver flot med den flisegang, tilfører det store areal noget helt unikt, det var da en god ide at annoncere efter fliser på den måde. Du har godt nok mange flotte planter lige nu. Jeg har lige brugt en time på at vande en del af mine planter, for de lider under tørken, især nogle af vores rhododendron.

    Krydser fingre for godt vejr på din fødselsdag, men vi hører da fra dig på bloggen inden, ikke?

    SvarSlet
  4. Det er en rigtig flot sti, du vil lave, heldigt køb med fliser for 100 kr.
    Du har stadig mange fine blomster i din have, din Compassion blomstrer mere flittigt end min.
    Det er en dejlig sommer, men vand ville være godt - helst om natten.

    SvarSlet
  5. Hej Gitte
    Det bliver superflot med flisestien, det kommer til at bryde græsplænen på en rigtig god måde og pirre nysgerrigheden . Så kan der jo sikkert også med tiden, lige anbringes lidt bede til at indramme stien ;o). Hvor har du stadig mange smukke blomster at nyde i haven ;o)

    SvarSlet
  6. Hej Gitte.Hvor er det dejlige billeder du viser fra din have.Og det var da et super godt køb med alle de fliser.Det bliver rigtig godt med en snoet gang ned til baghaven.
    Også dejligt at se at mine blomster trives hos dig.Rigtig smuk rose den Compassion.Og du kan tro vi nyder det skønne vejr.Vi glæder os til at komme over og fejre din runde dag.God søndag knus Jette

    SvarSlet
  7. Jeg syntes din sti ser ud til at blive lækker :)
    KH
    Marianne

    SvarSlet
  8. Det bliver flot med din nye sti! Dejlige billeder fra haven!

    SvarSlet
  9. Your path is looking really good and will be really good in the winter when walking round the garden will be easier. We have lots of plants that are the same, it is good to see the butterflies on your eupatorium and buddleia, your flowers are all looking very pretty.

    SvarSlet
  10. Late summer has been a bit hot and humid here, but still I can't complain. Your new path is such a nice addition to your garden! I like the checkerboard effect and the nice sweeping curve. Your flowers are all just lovely. I like the two colors of anise hyssop and the rose are the end of the post is really pretty. The poppies in your last post are wonderful as are the asters. Asters are not popular here for some reason, but they are one of my favourite annuals.

    SvarSlet
  11. Dejlige havebilleder fra dig. Håber du får godt vejr på din fødselsdag!
    Hilsen
    JetteMajken

    SvarSlet
  12. Det bliver virkelig fint med den sti - men også et stort arbejde.... men det skul' være så sundt :)

    SvarSlet
  13. Det bliver rigtig fin med den nye sti.
    Hvor har du mange skønne blomster. Hvor er dine kongelys smukke. Jeg har dem i gul.
    Tak for kigget.

    SvarSlet
  14. This post really brings summer back to me. Is that white Anise Hyssop in the picture? I have never seen that. Some wonderful butterflies in your garden, we had very few this year.

    SvarSlet