torsdag den 25. oktober 2012

Herrepære og Makamik

Family Garden Plantecenter i Horsens havde 4 dage med 50% på alle stauder og træer. Vi tog derhen den sidste dag for at købe et frugttræ og et paradisæbletræ. Der var ikke meget tilbage at vælge imellem, men vi fik købt et pæretræ "herrepære" og et paradisæbletræ " Makamik".

Pæretræet blev sat op på "frugtstykket" hvor der nu er 2 frugttræer!!  Ja, ja der skal nok komme flere til.

Paradisæbletræet er sat i bedet langs indkørslen. Dette bed var før fyldt med duehoved, primula, høsttidløs, hosta og frem for alt skvalderkål. Jeg blev så træt af det rodede udtryk, at jeg nu har ryddet det halve af bedet. Der er nu derfor kun 3 hosta tilbage og mit nye træ. Der var en masse forårsløg som nu forhåbentlig er sorteret korrekt:-) og derefter lagt igen. Der skal være noget mellem hostaerne, og jeg har tænkt på hvid stjerneskærm. Bedet vender mod øst.

Her er et før billede ved indkørslen.

Før

Efter
I anden halvdel af bedet står en viburnum som er opstammet, et søjleæbletræ, en masse storkenæb, løvefod og liljekonvaller.

Her planlægger jeg også at forenkle bedet. Igen med nogle flotte store hosta med stjerneskærm imellem. Så må jeg se hvor meget det fylder og herefter fylde ud med andre stauder. Meningen er, at bedet skal have et mere roligt udtryk med få stauder der bliver gentaget.


Den sidste halvdel ved jeg ikke om jeg når at komme igennem inden vinter. Har også et andet bed der skal tilplantes inden frosten rigtig går i jorden.


Frugtstykket

Herrepære

Frugtstykket



9 kommentarer:

  1. Hej Gitte.Hvor har du været flittig.Og to gode køb.
    Det skal nok blive et superflot bed,med
    hosta og stjerneskærm.
    Det bliver spændende at se bedet til
    foråret.Knus Jette

    SvarSlet
  2. Der er godt nok plads til meget endnu i frugtstykket, men kommer tid kommer råd :)
    Synd der ikke var mere at vælge imellem i Familygarden. Men I fik da lidt med hjem, og det I fik var godt. Jeg skal da love for, at du er gået til den i det bed, men idéen er sikkert udmærket, hvis du syntes, at det rodede.
    Gad vide hvor meget du når inden vinteren, det var en kold fornøjelse at være ude i dag.

    SvarSlet
  3. Det må være skønt med så meget plads at boltre sig sig på, og der er da plads et et par frugttræer mere ;-)

    Det bliver et smukt bed med hosta og hvide stjerneskærm.

    SvarSlet
  4. Jeg er vild med din flisegang/terasse med granitsten omkring. Det er enkelt og smukt!
    Tror også det bliver flot med hosta og stjerneskærm. Frøsår du selv hostaer? Jeg har ikke prøvet det endnu, tænker det er nemmere at dele.
    Husk når du køber pærer, at der skal være to stk. for at de bliver bestøvet. Der er næsten ingen omkring os, der har pærer og da naboen fældede sit, måtte vi ud og købe en bestøver til vores gamle gråpæretræ, som nu igen er begyndt at bære frugt. Du har jo plads til flere frugttræer, og det er altså hyggeligt.

    SvarSlet
    Svar
    1. Vi har i forvejen et pæreespaliertræ som giver dejlige pærer, og naboerne rundt om har også pæretræer, så de skal nok blive bestøvet.
      Jeg vil meget gerne have både blommetræer, kirsebærtræer og flere æbletræer.

      Slet
  5. Hej Gitte
    Tillykke med gevinsten, hvor er du heldig. Tjek havefolket :)

    SvarSlet
  6. Sikken dejlig baggrund du har i haven - er det er regulær skov man ser på de to øverste billeder, eller er det et læhegn?

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Line,

      Det er en skov. Vores grund grænser op til et privat naturområde på ca. 63000 kvm som går langs Gudenåen. Skønt område.

      Slet
  7. Herrepære - ikke dårligt. Sådan et træ kunne jeg også godt bruge :-) Og ikke dårligt med 50% rabat. Var det bare almindeligt efterårsudsalg eller ophørsudsalg?

    Det bliver spændende med dit nye bed - stjerneskærm kan godt stå mod øst, men blomstrer mere, hvis den får mere sol.

    Kh. Marlene

    SvarSlet