søndag den 28. august 2011

Haven Ved Hegnet

Så nåede jeg på sidste dag i Havefestivallen lige at besøge en dejlig have. Nemlig haven Ved Hegnet i Silkeborg. Jeg har jo set mange billeder af haven på den fine blog, men det er jo dejligt ved selvsyn at konstatere at haven virkelig er et besøg værd.


Jørn viser jo selv mange af sine dejlige billeder, men her er lidt fra mit besøg i dag.












Så var der jo også lidt plantesalg, og der hoppede lige 1 vild kørvel, 2 lungeurt, 1 mor og barn og 2 bjergløvefod op i indkøbsposen. Desuden havde jeg gjort et røverkøb i den lokale Super Best i form af en rund boxbom en pæon og en hosta til 20 kr. stk. Så vidste jeg hvad jeg skulle lave om eftermiddagen. Nåh ja, i Rema 1000 fik jeg købt en fin græs til 35  kr.

En dejlig dag og skønt med nye planter..

søndag den 21. august 2011

Besøg hos Staudefeen

Ja så fik jeg taget mig sammen til at besøge Marlene og Staudefeen her i lørdags. Det var det skønneste vejr og jeg gik rundt og sugede til mig af indtryk mens Marlene var ved at tale med andre kunder.

Her er et par billeder fra området ved planteskolen.



Det er et dejligt sted og det var ikke sidste gang jeg kommer her.

Her er hvad jeg fik købt, det er jo svært at begrænse sig når der er så meget man ønsker sig. SUK.



På øverste billede er der 2 stk Hestemynte Monarda Fisches, 2 kvæsurt Obtusa, 2 Spydverbena og en lungeurt.
På det nederste billede en floks med brogede blade, Frosted Elegance.

Jeg glæder mig til at se det hele når det blomstrer.

Så er min hvide syriske rose begyndt at springe ud.


Og min lilje Sorbonne har også foldet sig så smukt ud.



Jeg håber i alle har haft en dejlig weekend med masser af havearbejde.

tirsdag den 16. august 2011

Liv i haven endnu

Så fik jeg gravet kanten fri foran min ene troldhassel. Nu kan der bliver plads til at slå græs ( min mands opgave ) og så kan jeg få lagt lidt forårsløg og sætte noget bunddække. Har i nogle gode forslag?



Mine lave liatris blomstrer på livet løs. Dem har jeg flere steder.


Her er 2 af mine floks. Den sidste er ny, kan ikke huske navnet.



Jeg har selvsåede filtet kongelys rundt omkring. Denne får lov at blive stående lidt endnu. De blomstrer nu noget uregelmæssigt og ikke særligt kønt.


Min altid skønne Limelight


Jeg går og venter på at denne lilje springer ud. Købte den i foråret på et lille plantemarked.



Jeg har set hvordan nogle af jer har meget store og flotte tobakspibeplanter. Min er endnu en lille fyr, men den kryber fint op af mit rionet. Næste år tror jeg den bliver rigtig flot. Det tager jo nok lidt før den kan dække hele buen.


Dette tørre eksemplar af Nanhoe Blue sommerfuglebusk købte jeg for 60 kr. i går. Jeg klipper den ned og håber den kommer fint til næste år.


Jeg har jo ikke så meget held med almindelig hortensia. Dog har jeg fået en lille blomst i en af dem.


Til sidst min perovskia. Den står flot med dejlige aromatiske blade. Den skal dog flyttes ind i bedet hvor den kan blive støttet af de andre blomster da den nemt vælter.

fredag den 12. august 2011

Min søsters have

Har lige været "hjemme" på besøg hos min søster i Ballerup i 3 dage. ( jeg har kun været jyde i 15 år )
Vejret var ikke det bedste, men jeg fik da taget lidt havebilleder i hendes have. Min søster er blevet ret god til at formklippe og har nogle flotte buksbom. På haveturen rundt fik jeg også lovning på lidt afliggere af diverse planter.
Her er lidt billeder fra haven.



 Ja, mine hortensia vil ikke blomstre andre end min Limelight. Min søster kan det med hortensia.

Fjerblomst.


Japansk løn i krukke.


Hjortetrøst som jeg får en bid af.



Opstammet laurbær.









Klippet buksbom.


Opstammet blød ene.



Flotte hosta.


Hvid fredløs som jeg også har fået lovning på.


Udsnit af køkkenhave.

fredag den 5. august 2011

syrisk rose og hortensia

Så sprang min syrisk rose også ud i dag. Den står lidt et dumt sted, da den fylder en del. Jeg håber at kunne flytte den til foråret selvom den er så stor.



Jeg har også en hvid med rødt øje, men den er lidt senere med at springe ud.

Min hortensia Limelight er bare så skøn. Den er så nem da man bare kan beskære den i foråret og så kommer den alligevel med masser af blomster.




Nu er min rosa drejeblomst også ved at springe ud.