mandag den 30. juni 2014

Åben have i Toruphus

I går fik jeg endelig taget mig sammen til at besøge en åben have. Den ligger i Hedensted og huset hedder Toruphus.

Det er en meget skøn have, lige efter min smag. Masser af roser, formklip, sten, og sjove finurligheder.
Jeg var så heldig, at der ikke var andre da jeg kom. Så det blev en skøn rundtur i haven med fruen i huset Edith. Manden bød mig velkommen, og sagde straks, at det var konens have. Han slog græs og det lød jo som hjemme hos os :-)

Det blev til 2 ½ time i haven, med en kop kaffe til sidst, og der var jo også lige lidt planter der kom med hjem.

Jeg blev meget inspireret af de fine forskellige træer, som Edith er god til at holde i en højde, så de ikke bliver for voldsomme i en have.

Her er billeder fra min skønne have tur i går.





Opstammet bøgehæk, som bare ser godt ud.


Her fra den anden side.


Kornus



Edith havde også rigtige høns. Dem fik jeg desværre ikke taget billede af. De havde både silkehøns, og nogle andre.



Dette var en genial ide. Taget over denne rose er en akebia. Den blomstrer først, og så kommer rosen senere.



Et gammelt Filippa æbletræ, som hælder smukt. Æblerne smager jo dejligt.


Skøn bark.




Hvad siger I til denne siddeplads?


Lykke fund


Fin siddeplads med lærketræer.


Skønt hjørne med masser af hosta og hasselurt.



Den hvide kalla i hjørnet er kæmpestor. Den ligger fint beskyttet i hjørnet og klarer vinteren.



God ide at sætte de små stenbedsplanter i et trug. Så kan man bedre se dem.



Miks af roser.



Her sad vi og fik kaffen til sidst.





Denne vortemælk købte jeg med hjem.


Raubritter






Som jeg sagde til Edith, så kommer jeg helt sikkert igen, og gerne sammen med min søster Jette. Det er lige en have som hun også ville synes om.

torsdag den 26. juni 2014

Endelig regn...

Så kom der endelig noget regn. Vi har ikke en regnmåler, men jeg har et fad udenfor og det er godt fyldt. Alting duftede skønt da jeg kom hjem fra arbejde, og jeg måtte straks rundt i haven og se dråberne på blomsterne.

Jeg købte en potte med liljer sidste år. De var uden navn, og blev plantet ud i haven. De er kommet flot i år, og har tilmed bredt sig.


Her er en dejlig kombination med parykbusk, astilbe, pæon og middelhavsprydløg på vej.


Jeg købte en blå sommer ridderspore. Den har de mest fantastiske blå blomster.


Mine husløg blomstrer i lange baner.



Så er der fede valmueknopper, og de lover godt.



Sidste år såede jeg mandstro, og de er blevet meget høje med masser af knopper.


Mine lavendler blev købt sidste år som små bitte planter til en 10èr. De står nu som store flotte planter. Men den milde vinter har også hjulpet på størrelsen.



Dette er en brudeslør også købt til en 10èr i Bilka. Den er enorm. Når den snart blomstrer dækker den nogle af de andre planter i bedet.


Jeg er efterhånden blevet godt tilfreds med mit nordbed ud til vejen. Planterne dækker jorden godt, og der er fin variation i plantevalget.




Gul græs

Min staude lathyrus lyser fint op på mit flethegn. 3 små planter købt på plantemarked sidste år.



Til sidst lidt fra mit terrassebed.

Solbrud

Montbretie på vej