tirsdag den 20. november 2012

Før og nu

Jeg har lige siddet og bladret en masse billeder igennem fra i år. Vi har jo både fået bygget garage, sat drivhus op og fået lavet 4 nye bede.

Det er helt sjovt at se hvor meget der kan ske på et relativt kort antal måneder.

Her er lidt billeder af før og nu.

Først kommer billeder fra vestbedet ved den nye garage.

Fyldt med sand

Jævnet ud, og sat små liguster stiklinge til hæk

sat lavendler

plantet dronningebusk og 2 deutzia


Nu venter jeg til foråret med at plante mere. Der skal være mere bunddække og der er sat en del tulipaner.

Her er bedet på den anden side af garagen

april 12

juli 12

juli 12

august 12

Fortsættelse følger snart...

søndag den 18. november 2012

Nyt bed og stedsegrønt

Jeg er ikke helt gået i vinterhi, faktisk har jeg lavet en del i haven. Det er bare ikke blevet til så mange indlæg, men nu vil jeg alligevel lige vise hvad der er gang i på matriklen.

Jeg har længe gået med planer om at lave nye bede ved at grave noget af plænen væk. Der er blevet lavet tegninger, og nu er jeg endelig kommet igang.

Haveslangen blev lagt ud i ca. den form jeg havde på min tegning. Det er ikke helt let!!!
Så fik jeg gravet hele kanten, og derefter kunne mit håndled ikke klare mere. Så udgravningen af hele bedet må vente til næste weekend.  Planen er at grave græstørvene af, dernæst grave jorden væk et spadestik dybt. Så lægges græstørvene på igen med græsset nedad, og så jord på igen. Det skulle vist være det optimale.

Der kommer nok også noget god jord på til foråret.

Jeg har planlagt 2 bede, men nu starter jeg lige op med det ene. Der er også planer om at lave en havegang med halve 50x50 fliser som skal lægges i en bugtende gang forskudt. Dvs at hver flise lægges til hjørnet af den forrige, så der kommer græs imellem fliserne. Giver det mening???

Gangen skal gå fra den ene bue til den anden.

Her lidt billeder fra dagens hårde arbejde i det skønne vejr..



Der skulle være plads til at komme omkring med græsklipperen.

Så har jeg kigget efter grønne indslag i haven. Der er faktisk en del grønt at kigge på, og det har også været en af de ting jeg har arbejdet på. Her en lille kavalkade af de stedsegrønne.



Japansk Star

Nyserod




Dette skulle gerne blive til dejlig muld til foråret


Vores hund Indi i en typisk stilling :-)