søndag den 3. juli 2016

En skøn dag på Samsø

Så var der igen blogtræf hos Lisbeth på Samsø, i den dejlige Høneballehave.
Vejret startede ud lidt køligt og blæsende, men blev bedre og bedre i løbet af dagen.

Vi fik både frokost, og kaffe og kage på terrassen ved pavillionen, og da jeg kom hjem havde jeg en lidt rød kulør, især i panden og på næsen.

Der er jo så meget at vise fra haven, men jeg må nok begrænse mig lidt. Roser var der masser af, og også alt muligt andet såsom liljer, clematis, hosta, skønne træer etc.

Der var også bloggere med som ikke havder været der før, og jeg tror at de også kunne lide haven. Vi havde det vældig hyggeligt, og snakken gik konstant.

Her kommer en lind strøm af billeder fra en skøn dag.


Wild Rover




Rose og masser af skønne valmuer


En masse skønne hosta var der også

Snakken går

Denne skønne linaria / torskemund ) er jeg vild med.


Westerland rose




Jette og Heike




Lisbeth kan selvfølgelig navnene på alle de mange roser. Imponerende.




Der er også mange skønne buske og træer.



Rosa Mundi ?


Iris ved det lille vandhul.



En meget skøn iris.



Præriebedet til venstre.




Virginsk ærenpris. Den blev meget beundret.

Tusind tak til Lisbeth og Bent for en dejlig dag, og lækre sandwich og kager.

Det er jo nu en fast tradition, og jeg håber at mange bloggere som ikke har været der endnu, vil tage sig tid til at se denne skønne have, og deltage i en masse hyggeligt samvær.

12 kommentarer:

  1. Hej Gitte.Dejlige billeder du viser fra Høneballehaven........og der er da kommet nogle flere planter ind i haven siden vi to var der sidst..
    Og hold da helt op med skønne roser.Der er da noget at passe.
    Jeg må da vist med til næste år.
    Knus Jette

    SvarSlet
  2. Hej Gitte
    Hvor var det skønt, at du havde lyst til at komme med i år igen, Jette har ret i, at der er sket en del, siden I var her sidst, men det opdagede du nok. Du har billeder med fra hele vejen rundt, altid sjovt at se, hvad der har fanget øjet hos andre.
    Jeg nød virkelig at have jer her, det er hyggeligt med traditioner.
    Knus

    SvarSlet
  3. Hej Gitte.
    Tak for en skøn dag, med masser af havehygge. Sikke en fantastisk tur vi var op, og hold op hvor var jeg træt da jeg nåede hjem.
    Hilsen Heike

    SvarSlet
  4. Hej Gitte.
    dejlige billeder du har taget i Lisbeths have.
    Har aldrig været der men håber det kommer.

    Hilsen Bente.

    SvarSlet
  5. Det var virkelig så hyggelig en dag, og dejligt jeg fik lov at møve mig ind på bagsædet i den skønne samkørselsbil. Vi bliver simpelthen nødt til at vende tilbage... :o)

    SvarSlet
  6. Tak for dejlig dag! Rosen hedder Rosa mundi (eller Rosa gallica Versicolor - kære barn har mange navne.
    Dejligt med skønne billeder!

    SvarSlet
  7. Hej Gitte
    Tak for sidst. Det var rigtig hyggeligt med den Samsøtur. Fine billeder du viser fra Lisbeth og Bents have :-)
    Jeg ville nu også gerne se haven, når Rhododendronerne står i blomst, så måske det ender med en tur derover igen en anden god gang.

    SvarSlet
  8. Tak for sidst, endnu en hyggelig tur til Samsø - nu har vi jo fulgtes en del gange og jeg er da klar til rhodo-træf hos Lisbeth til næste år - skal vi så mon ikke lade fru Friis få forsædet.... Knus

    SvarSlet
  9. Ser ut som ett lyckat trädgårdsbesök, så mycket fint att titta på.
    Ha en fin dag /Marika

    SvarSlet
  10. Dejligt at læse I havde en skøn dag :)

    SvarSlet
  11. Hej Gitte, tak for hyggeligt selskab og en god sludder ved eftermiddags kaffe/kagen. Super gode billeder du fik taget og der var da et par ting jeg ikke fik set kan jeg se nu. Så det er med at komme afsted igen.
    Knus fra Linda

    SvarSlet
  12. Tak for sidst! Det var en rigtig hyggelig dag, og du har taget en masse gode billeder.

    SvarSlet