mandag den 9. marts 2015

Iris og primula

Foråret er også kommet til min have. I går var jeg i haven i 4½ time. Det kan min ryg og baller godt mærke i dag.
Men det er dejligt at have sæsonen er kommet i gang.

Der blev klippet stauder ned, flyttet vintergækker og erantis hen hvor der manglede nogle, og også plantet lidt nye primula ud.

Her er nogle af mine nye primula.




Jeg har nogle dorothea liljer, og var så heldig at få en klump mere af min svigerinde. De breder sig ikke så hurtigt som vintergækkerne.


Krokus lyser så dejligt op allevegne. Fik desværre ikke taget billede mens solen var der.


Jeg er heldig med at mine iris reticulata kommer igen. Jeg køber altid lidt i potter om foråret, og så ryger de i jorden bagefter.

Jeg har 4 forskellige nu.



Dette er 2 forskellige, så den forreste blå skal flyttes




Disse står med for stor afstand, så de skal lige samles lidt.




Katherine Hodgkins

Denne fik jeg lige øje på, da jeg skulle fotografere de andre. De blev sat sidste forår.
Jeg har flere i potter som nu er afblomstret, så de kan gøre disse selskab.


Rundt om mine frugttræer lyser krokus også op.


Påskeklokkerne har ikke åbnet sig, men der er da fine knopper.






En julerose købt for 10 kr. i Brugsen




En stor nyserod


Glæder mig til flere dage med solskin

søndag den 25. januar 2015

Vinterklædt

Smukt ser det ud når haven er klædt i hvidt. Det er med at være hurtig med kameraet, da meget sne allerede er smeltet.

I dag var det et flot solskin, og det kom der disse billeder ud af.





En fin hvid hynde


Den skønne græs fra Frk. Anemone




Hjortetrøst mod himlen

Han spiser en del sne




Vi fik gået en lang tur med hunden, og fik endda teenage ungerne med.

mandag den 17. november 2014

Min fødselsdagsgave og nyt bed

Jeg har slet ikke vist min fødselsdagsgave fra min mand og børn.

Det var en fin vintønde, som blev til 2 halve. Den ene har fået selskab af en gammel vandpost fra min svigerfar.
Skal være et fint vandspejl, måske med en nøkkerose eller en fin vandgræs.


Den anden står nede i haven, og skal plantes til med et lille træ/busk, og nogle hængende planter rundt om.


Så fik jeg jo lavet et nyt bed. Det mangler stadig en del planter, men det bliver ikke i år der kommer mere i.

Pt. er der plantet en pæon, hosta, 2 jakobsstiger, clematis, en minikiwi, en elefantgræs fra Ulla og Malcolm ( tak ) nogle forårsløg er lagt, og så må resten komme til foråret. Der skal også plantes en klatrerose, men har ikke lige bestemt hvilken en endnu.

Jeg købte en gaura i sommers, og den står stadig med fine blomster. Håber den overlever.



Til sidst mine digitalis, som bare var små selvsåede planter jeg flyttede til et andet nyt bed. De er blevet meget store, så det lover godt for næste år.


tirsdag den 28. oktober 2014

Efteråret i min have

Ja, det er ikke meget jeg får blogget. Men i dag kom jeg ud i haven i det dejlige solskin lige da jeg kom hjem fra arbejde.

Så her kommer lidt blandet fra haven.

Først roserne.

Graham Thomas

Nina Renaissance

Munstead Wood

New Dawn

Jeg har efterhånden en del alundrod/heuchera. De står flot så længe, og jeg håber meget de breder sig.











Så er parykbusken, bispehuerne og blodgræs også gode til at give farve i haven.




Mine dahlia står også endnu. Jeg har gravet en enkelt op, men nænner ikke at grave de andre op endnu. Nu må vi se om frosten kommer i denne uge.



Til sidst et billede af mit nye bed. Der er ikke kommet så meget i endnu. En klatrerose og en clematis på den ene side, og en kiwi på den anden side. Nu må jeg se om det bliver til mere i weekenden hvis vejret er til det. I midten skal der være en bænk.