torsdag den 22. september 2011

Efterårssysler

Jeg havde min søster og svoger på besøg i den forgangne weekend og de har taget både planter fra deres egen have og arbejdstøjet med. Så der blev sat hjortetrøst, fjerbusk, hvid fredløs, hosta og iris. Min søster er jo også rigtig god til at formklippe og beskære, så vi havde den store grensaks fremme og fik opstammet en viburnum, min forsythia, 2 troldhassel og fik også beskåret mit søjleæbletræ. Det var heldigvis dejligt vejr om lørdagen, så vi var igang det meste af dagen.
TUSIND TAK Jette og Bobo.

Her er lidt billeder fra haven .




3 forskellige hortensia, som er ved at iklæde sig efterårsfarver. Jeg fik beskåret min klatrehortensia som var blevet meget stor og skyggede en del for vinduerne.



En dejlig fødselsdagsgave fra min søster og svoger, nemlig en parykbusk som skal plantes ud snart.


En Acer Palmatum Atropurpureum til 50,- kr i Brugsen. Ikke til at stå for og jeg ved lige hvor den skal plantes.



Det er ikke sikkert min forsythia blomstrer så meget næste år med den noget hårde beskæring den fik her. Det skulle jo nok have været gjort i foråret, men den skal nok komme igen. Nu har jeg så fået en masse plads under og ved siden af den som så skal tilplantes.


Min kæmpeverbena bliver ved med at blomstre og den er bare dejlig.






7 kommentarer:

  1. Dejligt når der er nogle, som vil hjælpe til. Hortensiaen er rigtig smuk. Parykbusken er en dejlig plante, fantastisk farve.
    Jeg kommer først om eftermiddagen til Glud, så med mindre du bliver længe, kommer vi ikke til at ses desværre.

    SvarSlet
  2. En sådan flink syster skulle man ha!!!
    Din perukbuske kommer att bli jättefin i trädgården. Hade en sådan förr, men den dog. Det var ju lite otur, för det skall normalt inte vara några problem att odla den här.

    Ha en trevlig helg!
    /Ruben

    SvarSlet
  3. Hej Maja
    Jeg har tildelt dig en blog-award, se mit indlæg på min blog..
    go' weekend

    SvarSlet
  4. hej Gitte
    dejlige billeder fra din have.godt at du fik
    klippet din store klatrehortensia ned,den
    fyldte godt.Jeg fik lavet et helt nyt bed med
    nogle af de blomster jeg fik fra dig og lidt
    omrokering af mine egne stauder.Jeg opstammede
    den store taks og flyttede en pink ferry.fik
    også lagt en masse løg,så nu er jeg spændt på
    at se bedet når foråret kommer.
    katteurten og de små rosa storkenæb passede
    flot i forgrunden.
    knus din søster

    SvarSlet
  5. Det lyder som en rigtig hyggelig weekend. Sådan en søster ville jeg også gerne have :-)
    Det er altid dejligt når man får stammet noget op, så man finder lidt ny plads til flere planter nedenunder.

    SvarSlet
  6. Sikke nogle dejlige billeder. Og sikke en søster. Spændende hvad du finder på at plante under forsythiaen.

    SvarSlet
  7. Sikke dejlige sensommerbilleder :-)

    Tak for sidst - det var dejligt at møde dig igen :-)

    Kh. Marlene

    SvarSlet