søndag den 18. november 2012

Nyt bed og stedsegrønt

Jeg er ikke helt gået i vinterhi, faktisk har jeg lavet en del i haven. Det er bare ikke blevet til så mange indlæg, men nu vil jeg alligevel lige vise hvad der er gang i på matriklen.

Jeg har længe gået med planer om at lave nye bede ved at grave noget af plænen væk. Der er blevet lavet tegninger, og nu er jeg endelig kommet igang.

Haveslangen blev lagt ud i ca. den form jeg havde på min tegning. Det er ikke helt let!!!
Så fik jeg gravet hele kanten, og derefter kunne mit håndled ikke klare mere. Så udgravningen af hele bedet må vente til næste weekend.  Planen er at grave græstørvene af, dernæst grave jorden væk et spadestik dybt. Så lægges græstørvene på igen med græsset nedad, og så jord på igen. Det skulle vist være det optimale.

Der kommer nok også noget god jord på til foråret.

Jeg har planlagt 2 bede, men nu starter jeg lige op med det ene. Der er også planer om at lave en havegang med halve 50x50 fliser som skal lægges i en bugtende gang forskudt. Dvs at hver flise lægges til hjørnet af den forrige, så der kommer græs imellem fliserne. Giver det mening???

Gangen skal gå fra den ene bue til den anden.

Her lidt billeder fra dagens hårde arbejde i det skønne vejr..



Der skulle være plads til at komme omkring med græsklipperen.

Så har jeg kigget efter grønne indslag i haven. Der er faktisk en del grønt at kigge på, og det har også været en af de ting jeg har arbejdet på. Her en lille kavalkade af de stedsegrønne.



Japansk Star

Nyserod




Dette skulle gerne blive til dejlig muld til foråret


Vores hund Indi i en typisk stilling :-)



11 kommentarer:

  1. Sikke en aktivitet! Det er skønt at gøre planer til virkelighed. Jeg håber at det bliver rigtig flot til næste år.

    SvarSlet
  2. Hej Gitte.Det ser da rigtigt spændende ud med dit nye bed.Har du gjort dig nogle tanker om hvad der skal i bedet?
    Det er rigtig hårdt arbejde at grave græstørv op,så jeg kan godt forstå at du har ondt i hånden.
    Dejlige stedsegrønne planter du viser.
    Rigtig god aften til jer alle knus Jette

    SvarSlet
  3. Skønt med et nyt stort bed. Godt du i det mindste fik gravet kanten rundt, det syner fint.
    Ha´ en god uge.

    SvarSlet
  4. Hej Gitte
    Jeg har godt nok tænkt på, om du var gået i vinterhi. Sidste vinter var du ikke meget på bloggene, men du er her heldigvis endnu.
    Det er hårdt arbejde at grave græstørv af, her hos os er det mandens arbejde. Kan du ikke få hjælpe, så du kan skåne dine håndled til du skal plante :) Men du har da klaret det godt, det er et pænt stykke, du allerede er nået. Det skal nok blive godt.
    Godt der er noget grønt i haven endnu.
    God arbejdslyst og pas på håndledene.

    SvarSlet
  5. Spændende planer du har gang i og jeg kan se, at du har god hjælp undervejs af en lille sort firbenet.

    SvarSlet
  6. Dejligt med sådan et stort bed:) Anne Gine

    SvarSlet
  7. Det er altid spændende med nye bede,men hårdt arbejde.Dejlig stor have du har,så det er næppe det sidste bed du anlægger.Vejret idag indbød til havearbejde og det er med at nyde det.

    SvarSlet
  8. Uhh spændende at se et nyt bed blive født, gad vide hvilke godter der skal bo deri ;O)

    SvarSlet
  9. Ja så følger vi alle spændt med i, hvad der så kommer af planter i dit nye bed!

    SvarSlet
  10. Ja, det er virkeligt hårdt arbejde at grave græstørv op, så det er godt for kroppen at fordele det lidt over flere gange. Jeg husker stadig sidste vinter, hvor jeg fik en tennisalbue af at hakke græstørv op.
    Det er godt at se bedet fra fødslen, det er noget jeg selv glemmer. Kameraet kommer mest frem hos mig, når der er plantet.
    Det bliver spændende at følge bedet:-)

    SvarSlet
  11. Bliver helt misundelig når jeg ser dit bed!

    Har altid boet på en gård, men bor desværre i lejlighed nu uden have eller lign..

    Håber du nyder det! :D

    SvarSlet