mandag den 1. august 2011

Masser af æbler

Som i kan se har vores søjleæbletræ mange æbler. Jeg skulle nok have haft tyndet ud i dem. Jeg kender ikke sorten, men de minder om golden delicious og er dejligt sprøde.

Jeg købte forrige år en lille vissen pind af en sommerfuglebusk på tilbud i efteråret. I år har den fået 3 fine hvide blomster og er velbesøgt af sommerfugle. Nu skal jeg vist have flyttet den hen et sted hvor jeg kan få mere glæde af den.


Så er min duehoved begyndt at blomstre. Dem fik jeg af min mor. De breder sig godt og skal vist også ud i de andre bede.


Høstanemoner og drejeblomst.


Perovskia flyttede jeg hen til et sydvendt bed sidste år, og det er den glad for.


Dette er min hortensia Limelight. En af de eneste hortensia jeg har held med. Den bliver større endnu, men ser allerede dejlig ud.


En ukendt solhat.



Min solbrud starter som rød og bliver mere og mere orange og  vender bladende nedad.  Den er stadig flot synes jeg.

6 kommentarer:

  1. flotte blomster på dine planter, og især din hortensia imponere mig ;)

    SvarSlet
  2. Dejlige blomster i blomst lige nu. Duehoved har jeg ikke, men den ser rigtig fin ud :-)

    SvarSlet
  3. Skønt med alle de æbler. Mit gamle æbletræ giver kun hvert andet år - og det er desværre ikke i år. Men jeg har fået et nyt æbletræ, så næste år kommer jeg sikkert til at drukne i æbler fra både det nye og gamle :-)

    SvarSlet
  4. Solbrud er også en af de stauder jeg, takket være Keld Slot, har fået øjnene op for. De er så super fine!

    SvarSlet
  5. Sikke en masse lækre æbler :-)
    Jeg elsker også min solbrud. Den er faktisk en af hoved-årsagerne til at jeg har et orange bed.
    Mine duehoved er først lige ved at springe ud, så dine er tidligt på den, synes jeg.
    Og den Hortensia Limelight kan jeg også godt se et sted i min have en dag :-) Den er bare flot.

    SvarSlet
  6. Sommerfuglebuske er heldigvis taknemmelige, så den skal nok blive stor og flot.
    Og duehovederne ja de breder sig voldsomt, men de er jo kønne.
    Jeg skal have flere hortensiaer til efteråret, kunne godt tænkes, at der skulle være en Limelight imellem.

    SvarSlet